49
skiære to Furer af gangen, men Inventionen har hidindtil ey været længere
end i Hovedet.
IV. Sæden.
§. 10.
Maa i Almindelighed være vel moeden, tør indbragt, og saa meget
bedre, om Rugen, som strax efter Indhøstningen faaes, kunde paa nogen
Tiid ligge paa et vindigt Loft at tørres, thi all Slags Sæd, Frøe, Kier¬
ner, som ikke har været nogenledes tør, mulner og raadner, og om den end
spirer, bederves imidlertid Nærings=Saften i Kiernen, saa Spiren enten
creperer, eller bliver Svang og kommer ey til fuldkommen Vext, ved Sæ¬
dens Aftærskning falder to nødige, og, saa ringe, som de ansees, nyttige
Observationer, først at Kornet ikke tærskes for nær, og ey længere, end
indtil de modneste og tidigste Kierner ere affaldne, da Halmet kunde settes
hen, og siden aftærskes renere til anden Brug, det var vel Umage, men
upaatvivlelig Umagen værd. Mange meener at den mindre er ligesaa god, om
ikke bedre at faae end den større Kierne, men jeg kand ey begribe Raison her¬
udi, naar Kornet er ellers reen og voxet til Fuldkommenhed, paa den rette
Grund, bliver vel den tidigste, moedneste og fuldkomneste Kierne den frugt¬
bareste, vi seer paa enhver god Ager, blant alle Slags Korn, Vipper, der
bærer halvfierdesindstive til hundrede Kierner, da en anden, som staaer der¬
hos, ikkun bærer ti til tive, skiønt det sidste, ikke mere end det første, er et
Side=Skud, hvortil ingen anden Aarsag kand gives, end enten Sæde¬
Kornets Modenhed &c. eller dets Dybhed, og Plads i Jorden. Den anden
Observation er, at Tærskeren aldrig burde have Træ=Skoe paa, naar han
