51
§. 12.
Med Fliid forbigaaer jeg de mange og adskillige Recepter, som (at
jeg skal spare Citationer) saa mange og adskillige Autores har forskreven
til at bløde og qvælle Sæden med, som i foranførte §. 5. har sin Grund,
da de nesten bestaae af Nitrum og andre Salia, jeg forbigaaer dem med
Fliid tanqvam magis curiosa, & minus utilia, jeg tilstaaer de befordrer
Sædens Opløb; Men den er ikke tient med at drives og forceres til at skyde
frek oven Jorden, førend Roden er i Stand til at føde og vedligeholde den
under Jorden, og derfore klemmes og krympes gemeenlig den qvællede Sæd
af Soel eller Kuld, og at Jorden ikke behøvede Giødning, naar Sæden
allene fik denne Qvælling, er uden Grund, og vil man betiene sig af at qvælle
Sæden, enten i Møddings Vand, eller og, som jeg nogle gange har prø¬
det med Byg og Boghvede, i stærk tørre, at det kunde spire tillige og ey blive
Tvekull, i bare Vand, maa det ey vare over en halv, eller heel Time, for¬
ey at irritere og oplive Spiren, ellers er det sikrere og vissere, naar man
kand saae Foraars Sæden sildig om Aftenen, lade den ligge Natten over
at vædes og bedugges, og saa harve den ned om Morgenen tillig, førend
Duggen aftørres, da den sielden bliver Tvekull.
§. 13.
Ved Ud=Sæden falder denne Vanskelighed, at nogle Kierner kommer
for dybt og qvæles, andre bliver for øverlig, og tørres. Mange Physici
har observeret, at dersom Kiernerne alle kunde komme i behørig Dybelse
og Distance, at hver Korn kunde have Rum til sine Rødder, skulde Sæden
bære mange flere fold, end den ellers giør, og det saa meget mere, naar det
