70
Skrifters Vidnesbyrd kand bevises, eller af øyensynlige overblevne gamle
Levninger kiendelig kand sees, at Arbeidet er fortreffeligt, og altsaa, at
Forfædrenes Hænder haver forfærdiget det, saa kand dog de endnu levende,
endog allerbeste Mestere, med alle deres forbedrede Videnskaber og til større
Fuldkommenhed udøvede Konster, ikke frembringe saadant Arbeide eller for¬
færdige noget, der kand settes i Lignelse med det, som Alderdommen fremviser
og legger dem Haangribelig for Øynene.
Her behøves ingenlunde at opregne mange vidt søgte Exempler, for at over¬
tyde nogen (dersom og endnu nogen kunde tvivle) om denne Sags Rigtighed,
saasom det er meget længe siden, at flere iblant de Lærde haver sammenskrevet
os hele vidtløftige Bøger om de forlorne og afglemte Konster, hvoraf letteli¬
gen kunde udskrives lange og udførlige Registre, dersom det maatte være no¬
gen derom at giøre: For min Deel vilde jeg meget heller ønske, at dette var
allene en blot ubeviislig Digt og ugrundet Paasagn, saasom enhver forstaaer
vel, at det er hverken Ære eller Nytte for vore Tider, at de kand ikkun for¬
undre sig over sine gamle Formænds konstige og fordeelagtige Arbeide, men
ikke formaae noget af lige Ypperlighed at bringe til Veye. Men eet iblant
mange andre falder vel enhver Agtsom alt for merkeligt i Øynene, hvorom
jeg og vil anføre noget, for at bevæge ved skiellig Forestilling, mine kiere Lands¬
mænd til at legge sig igien efter den nu forglemte Forfædrenes Konst, at
bygge af Graa=Stene: Og for at giøre min korte Afhandling des tydeli¬
gere og efter Formodning antageligere og kraftigere, maa jeg bevise
I. Hvorvidt Alderdommen havde bragt denne Konst frem for de nyere Tider.
II. Hvorved den Konst er forloren og kommen i Forglemmelse. III. Hvor
skadeligt samme Konstes Tab maa agtes og ansees. IV. Hvor nyttigt ja
