78
ret forundringsværdige Nethed og Overeensstemmelse, at det ene Stykke af
udhugne Stene saa lige passer sig til det andet, at det er neppe med Tanker
at udfinde, hvor Tiden kunde være nok til alt det Arbeide, hvor menneske¬
lige Hænder kunde formaae at forfærdige det, hvad Midler der kunde strække
til at bekoste det, hvilke Tilsyns=Mænds Øyne kunde holde ved at opagte det
altsammen. Det er da efter min Formodning saa tilstrekkeligen nok beviist
hvad det første angaaer: Hvorvidt de Gamle haver bragt den Konst her i
Landet, at bygge af Graa=Steen, frem for hvad Efterkommerne deri formaaer.
Nu følger for det Andet at forestille: Hvoraf det dog kunde komme,
at samme Konst er saaledes henfalden i Forglemmelse. Da ere Aarsagerne
adskillige; Men vi maae vende vore Tanker hvordan vi vil, og ligne Oprin¬
delserne imod hinanden saa nøye som vi kand, saa bliver det dog derved, at
Reformationen er den fornemste Aarsag, dog allene ved Menneskers forvendte
Misbrug af Reformationen: Thi den Romerske Kirkes Lærdom om gode
Gierningers Fortieneste til at bode for begangne Synder, til at forskaffe
Aflad, til at undgaae Skierds=Jld, til at udløse de Siæle, som allerede vare
komne der: Ja paa den anden Side, til at forsikre sig om Sted i Himme¬
len, til at forhverve sig Helgens Ære ved Canonisation &c. den drev alle Hæn¬
der til at give, som formaaede det, den tvang alle Fingre til at arbeide, hvor
Fattigdom ikke tilstedede at give noget, den opvakte alle Sind til den aller¬
største Fliid og Agtsomhed i Arbeidet, deraf det kommer, baade at Kirker,
Klostre og hellige Bygninger, nesten allene beviser saadan de Gamles omhyg¬
gelige Fliid: thi der vare de fornemste Fortienester at vinde: Saa og, at saa
snart den sande Evangelii Lærdom befriede Folkes Samvittighed fra den Træl¬
doms Frygt, saa forfaldt de til sin naturlige Ladhed, saa at de fleste bleve
