79
da færdigere til at rive ned hvad som bygt var, end at anvende Fliid og Stræ¬
ben paa at vedlige holde, ikke at tænke engang paa at forbedre.
Den anden Aarsag er Landets naturlige Beskaffenhed, at de mange
høye Klipper, store Fielde, dybe Dale, stærke Floder, heftige Elve, hastig
tilvoxende og igien faldende Bække, umaadeligt Veyrligt af Kuld, Hede,
Storm, Kaste=Vinde, Snee og detslige mere, giøre Førselen overmaade
vanskelig, baade til Lands og Vands, saa at Graa=Stene, der ere store
og ulignelig tyngere end Træ, at bringe lang Vey til en Bygning, kunde
ikke andet end forvolde overmaade Bryderier, og følgelig større Møye, be¬
sværligere Arbeide, mere Bekostning, yderligere Fare, vel haver været Aarsag
til, at her er efterladt at bygge af Graa=Steen; Men at det ikke er den for¬
nemste Hoved=Aarsag, forstaaer vel enhver, som betænker, at den Landets
og Veyenes Omstændighed var lige saadan for Reformationen, som siden,
men allene da Samvittigheds Tvang drev Arbeidet, og den Lærdom, af
hvilken alle vare aldeles indtagne, helligen forsikrede, at, om nogen mistede
en Arm eller Fod under saadant Arbeide, ved at føre, bære eller velte store
Graa=Stene til en Kirkes eller Klosters Bygning, han fik i Himmelen igien
en Guld=Arm eller Guld=Fod, for det han mistede, og blev saa fri for Skierds¬
Jld, som der aldrig var Skierds=Jld til: Som en vis Munke=Prædiken
forkynder: Blev nogen dræbt og mistede Livet ved at frembringe store Stene
til saadan Bygning, da blev den samme begraven med høytidelig Proces¬
sion, og i Prædikener over alt Landet udraabt for en Martyr, om han end
tilforn havde levet i aabenbare Ugudelighed; Saa længe hindrede Veyenes
Uleylighed slet intet.
