80
Den tredie Aarsag, hvorfor man nu omstunder ikke betiener sig af at
bygge af Graa=Steen hos vore Landsmænd, foregives at være Jndbygger¬
nes ringe Tal i Landet, hvilke følgelig boer langt fra hinanden, Veyene
bliver altsaa længere at føre Steen til Bygninger, Veyene ere, som forhen
sees, besværlige, Folk, som skal hielpe, ere faa og vidt adspredede, Heste,
som skulde trække Stenene fra et Sted til et andet, ere efter Jndvaanernes
ringe Tal, ogsaa ikkun faa og utilstrækkelige til de svare Stene at frembringe.
Hertil svares, at det maa tilstaaes, i Betragtning af Landets Strækning
og Størrelse, Folkene at være faa at regne, det er og vist, at deraf kommer
fornødentlig, at og Hestene maae være faa, særlig saasom Jndbyggerne i
Norge holder ogsaa ikkun faa Heste i Ligning med Jndbyggerne i Sielland
og andre Danske Lande, hvilket kommer deraf, at Agerens Forarbeidelse i
Dannemark, som er saa stor og vidtløftig, udfordrer uomgængelig, at enhver
Bonde endog maa holde mange Heste, derimod i Norge er Pløyning og
Ager=Brug langt ringere, saa at en Bonde der i Landet med to eller tre
Heste kand være holden, naar een i Dannemark af nogenlunde lige Vilkaar,
maatte fornødentlig holde aatte eller ni. Og endskiønt Timmer=Handlingen
vel skulde synes at udfordre flere Heste, saa hielper dog Floderne og Elvene
merkeligen til, at bringe Timmer, Brædder, Master &c. fort, saa at He¬
stene kand spares. Altsaa tilstaaes det gierne, at Veyenes Længde og Be¬
sværlighed, liden Heste=Magt og ringe Folke=Hielp kand antages som en
Aarsag, hvorfor i Norge heller bygges med Træ, end som med Graa=Steen;
men det kand dog aldrig blive tilstrækkelig Grund, hvorfor man mere bygte
for to eller tre hundrede Aar af Steen, end som nu: thi Jndbyggerne vare
den Tiid aldeles ikke flere, hvad der endog kunde tænkes om hundrede Aar
for den Tiid: saasom de Grundmurede Kirker selv, som vi have endnu til¬
