83
neden for| Gaarden omliggende Agre og Enge. Det bliver da derved, at
Grundvolds Mangel ikke kand hindre Graa=Steens Bygninger i Norge.
3.) Maa saadanne Graa=Steens Bygninger blive meget mørke, saasom
de tykke Vegge betager Lyset i Husene, om endog Vindøyene ere meget store,
hvilket dog er ingen Fordeel hverken for Bygningen eller Jndvaanerne, li¬
gesom og Vindøyen ikke heller kand være mange paa saadanne Bygninger
af adskillige Aarsager. Dette maae tilstaaes at være saa; men det maae og
tages i agt, at vore Forfædre haver ikke meget søgt Dags=Lys i deres Huse,
hverken Kirker, hvor Vindøyene gemeenlig findes meget smaa, endog paa
Træ=Kirker og serdeles smale paa grundmurede Kirker, og det for at Byg¬
ningen ikke skulle svækkes, Tyve ikke komme ind, Storm ikke brække Glasset,
men og for det, at næsten ingen kunde af Almuen læse i Bog, men allene
høre, hvad dem blev lært og af andre foresiunget, Klaakeren skulde til den
Ende gaae ned af Choret til Meenighedens Forsamling at siunge, og der
altsaa ikke behøvedes meget Lys af Vindøyen, men de heller betiente sig af
Lyse=Kroner til at see, hvilke derfor og findes i alle gamle Kirker. Jkke hel¬
ler haver vore Landsmænd fordum været omhyggelige for sønderligt Lys ved
Vindøyen i deres daglige Huse, som kiendelig nok af de overblevne gamle
Huse kand sees, hvor man finder Vindøyen baade faa og smaa, ja meget
høyt oppe paa Veggen, Glasset overmaade tykt, Blyet stort og breedt, saa
at det meste af dem var ikkun Blye, hvilket endda maae ikke forstaaes om
de allerældste, hvoraf ikkun faa nu omstunder befindes, som den saa kalde¬
de Hednings=Stue i Rennebo i Dalenes Provstie her i Tronhiems Stift,
og om nogle fleere til vore Tider ere efterladte: thi paa de Tider brugtes her
