94
de dog med en maadelig Umage dannes til god Nytte, ved at slaae dem i
Stykker med god Forsynlighed; Stokken voxer ikke saadan i Skoven, som
vi behøver at bruge den, megen Umage og undertiden ret farligt Arbeide
maae anvendes paa at fælde den: thi det er vel bekiendt, at mange miste
baade Lemmer og Hilsen ja Livet, ved at hugge Træer, og fældes selv ved
at fælde en Stok: den maae siden qvistes, Barken afflaaes, koldes, til¬
hugges; men en Steen maae ikke agtes et Hammerslag eller Steen=Slag
værd.
Meere vil jeg herom denne Gang ikke skrive, hvad andre haver skre¬
vet herom er mig til Deels vitterligt, men her behøves ingen vidtløftige Ci¬
tationer. Af det, som anført er, seer vel enhver, at her hverken fordres,
at alle Bygninger skulde opføres, eller alle Gærder hegnes af Graa=Steen:
ikke heller negtes, at Muur= og Tegel=Steen bør jo med større Fliid for¬
arbeides, end hidindtil af vore Landsmænd er skeed, og at den samme for¬
nemmelig i høye Bygninger er bedre end Graa=Steen: Langt mindre lastes
det at bygge af Træ, efter det enhver veed, at Skoven er for megen paa
sine Steder, og at mangfoldige frugtbare Agre og nyttige Enge ere kom¬
ne i Hævd og Brug ved det, at den for megen Skov er afhugget, forbrændt
og nedblæst, men her allene raades, at bruge Graa=Steen, hvor det vel
kand og bør lade sig giøre, for at spare Skoven, som bliver paa de fleste Ste¬
der meget tynd, og dog nødvendig allevegne udfordres til Brænde=Veed,
Bygninger, Baade og Fartøy, Biergverker, Tegel=Brænderier og utallig
anden Nødtørftighed. Hvad Uforstandige vil meene eller snakke herimod,
det foragtes med all Rette, men Fornuftige og de, som bruge nogen For¬
