95
sigtighed til at bestyre deres Domme og Slutninger, skal vel neppe finde
noget at indvende herimod af Betydenhed.
Anmerkning.
Denne Afhandling om Bygning af Graa=Steen, er, saavelsom de tvende foregaaende, grun¬
dig og ret patriotisk. Til den Bygnings Forhindringer, kand ogsaa føyes Mangel
af smaa Machiner ved Steen=Brud, Stenens Opløftelse, Fremførsel og Opvin¬
ding; item, Almuens Uvidenhed om Minering, Klyvning og Tilhugning; item.
den Uagtsomhed paa stor Forskiæl, imellem bløde og haarde Stene, item, andre
Stene, som lettelig lade sig klyve, ja paa nogle Steder findes i Fiældet allerede saa
got som kløvne forud, saa de behøve ikkuns løselig at brydes fra hverandre, item,
Schifer=Steen, som ligge Lag paa Lag af Naturen, item, de som kunde tages i
Steen=Urer, hvor Fiældet er udbrusten i utallige firekantede løse og nedfaldne Ste¬
ne, saa de behøve ikkuns at bortføres. Her meldes ikkun gandske lidet om den yp¬
perlige Talg=Kleber=Fed eller Gryde=Steen, som ved Como i Jtalien, med stor
Møye, hentes ud af Bierget og bruges til adskillige Kar, saavelsom til Bygninger,
hvor af ogsaa Staden Plurs gjorde aarligen trediesindstive tusende Ducater, ind¬
til den af Biergets Fald blev begravet. Denne Steen findes mange Steder i Nor¬
ge og kunde bruges til Bygninger saavelsom til Zirater. Saa fattes ikke heller paa
Kalk=Steen, naar den eftersøges. Velærv. Mag. David Schöth, som har givet
Anslag paa denne og fleere Anmerkninger, lod Ao. 1736, da han boede i Guld¬
brandsdalen, bygge et Fæe=Huus tredive Allen langt og femten Allen bredt, samme
var, næst Guldals Hovet=Kirke, den første og eeneste Steen=Bygning i Guld¬
brandsdalen. Stenene vare tagne af Ageren, og i Steden for Kalk blev brugt
Leer, som ey engang var synderlig god, men blandet med smaa Stene. Der behø¬
vedes ingen Grundvold, thi Jorden bestod af grov Sand. Bygningen var vel
ikke over fire Allen høy og dog nederst, en og en fierdendeel Allen tyk, siden en Allen
