A¬
t Norge, til visse, de fleste Stæder, er i fordum Tiid anseet for
et ubygværdigt Land, saa længe der i andre Lande af denne
Verdens Deel, fantes Leylighed nok til Etablissements, det
beviser ikke, at den gavmilde Skabere har negtet dette Rige, at være saa
bespisende, som et trygt og godt Opholds=Sted, for mange tusende fleere
Mennisker, end de fleste saavel i Landet selv, som uden for dette Riges vidtløf¬
tige Grændser, kand finde sig udi; thi da man, Tiid efter anden, har gjort
sig meer og meer bekiendt dette, efter første Anseende saa Terrible Land, har
man jo fundet de Steder, som ere vel skikkede til at være Menniskers Boe¬
lig, følgelig alt for gode, til at raades for af vilde Dyr allene.
Men nu man ikke længere tvivler paa, at der jo findes Boeliger imel¬
lem de Norske Klipper, at man saavel der, ja! bedre end mange andre Ste¬
der, kand mættes af den runde Haand, som overalt kiendes af megen Vel¬
signelse, saa bliver det Spørsmaal, om man nu allevegne betiener sig ret af
