103
De Jndvendinger som allerede giøres og fremdeles vil møde, ved fleere
Opsidere, paa hvad Maade det end skeer, bliver vel disse:
1.) At der mangler Bygnings Materialier og Brænde=Veed, men denne
Objection er ikke saa betydelig som den synes, da det, for det første, ikke
er alle Steder, hvor der ikke er den fornødne Skov, dernæst er Steen,
Leer og Kalk, som allevegne findes, tienlige til allehaande Bygninger, og
Mangelen paa Brænde=Veed forekommes ved at betiene sig, som andre Ste¬
der, af Tørv.
2.) At Bønderne ikke skulde blive Eyere af saa mange Penge, have Ca¬
pitaler paa Rente, dersom Gaardene skulde blive mindre, dertil svares, at
disse i Begyndelsen smaae Gaarder, ville blive desbedre dyrkede, og efter
Haanden ved Rødning større og større, overalt vides ikke, om et Lands Vel¬
stand bestaaer derudi, at nogle Bønder haver Penge og Capitaler under
deres døde Direction, andre igien fattes alle Ting.
3.) At der tales saa meget om, at jo fleere Folk i Norge, des større Nød,
naar nogle Aar efter hinanden bleve ufrugtbare: Men, der maae jo blive
Nød og Jammer i de allerfrugtbareste Lande, naar nogle Aar efter hinan¬
den enten vare ufrugtbare, eller andre Lande=Plager indfalt. Skulde det der¬
fore ikke være raadeligt, at disse Lande vrimlede af Mennisker. Men ufrugt¬
bare Aaringer kand oftere indfalde i Norge end nogen anden Steds: Det
er sandt, at Kornet kand fryse bort paa mange Steder, men Sæden kand
jo andre Steder lide Skade nu paa een, nu paa een anden Maade, og det
oftere end Kornet fryser i Norge. Overalt, naar Brændeviins=Brænde¬
riet som nu fast i enhver Gaard er almindeligt og alt for overflødigt blev
