J¬
eg boer paa den Kant af mit Fæderne=Land Norge, hvor Sko¬
vene fordum Tiid vare de allerbeste i Landet, Agerjorden rin¬
gere, og Beboerne meget slemmere; hvad Skovene angaaer,
da ere de saa udtyndede, og det lidet som er til overs, saa langt fra Boy¬
den beliggende, at man hart ad lider Nød for Brænde=Veed, end sige, man
skulle som tilforn, have Maals=Timmer i Overflødighed, og Maste=Træer
i Mængde at producere. Aarsagen hertil er, til deels det fælles Brug, at
der ere mange Eyere i een Skov. Dersom hver Gaard havde sin Skovpart
sig tilmaalet, kunde hver Opsidder tages til Regnskab for sin Huusholdning,
i Fald han enten hug til Umaadelighed, eller undermaals Timmer fandtes
paa hans Grund, og om nogen havde Lyst til sin Eyendeels Conservation,
blev han ufristed til at legge voldsom Haand paa sin egen Skov, det mange
giør imod deres Villie, thi naar een eller fleere griber om sig i den Fælles
Mark, og uden Betænkning hvad Skovene kand taale, og hvor meget paa
deres Lod kunde falde, hugger ned for Fode, holder de andre det for korte¬
