111
da i hans Udmark, hvor han fandt beleyligst: Jnden ti Aar blev hver fuld
Gaard bestaaende af fire Huder, formeret med ti Tønder Land=Jord, en¬
hver fik meere Agerland end han kunde bestyre. Ville han selv have det alt
i Brug, kunde han taale at Skyld sættes for et Hud, til de fire hans Gaard
tilforn bestod af. Ville han ikke, eller ikke kunde drages med saa meget
Jord, var han Nød til at bringe fleere Opsidere til Veye af sine Børn eller
andre, dem han kunde bygge for, og hielpe til rette, imod at nyde Land¬
Skylden; Her blev da, som her kand blive, en stor Formerelse baade af
Gaarde og Folk, Landet blev baade cultiveret og populeret uden kiendelig
Møye eller Bekostning for nogen.
Ville man her i Soler foregive, det blev værst for Græsgang om
Sommeren for Creaturene, og Brænde=Veed om Vinteren, naar Opsid¬
derne blev fleere og Creaturers Tal større, da veed jeg vist, at Brænde¬
Veed skulle ikke fattes, naar de Træer blev sparede, som unyttigen fældes
til Gieders Føde, og med Havn om Sommeren, er her saa beskaffet, nogle
har ingen Sæter til deres Gaard, andre som har Sæter, behøver ingen, ja har
fleere end een, kunde undvære all Sæter, thi deres Fæe=Hauger hiemme ved
Gaarden er tilstrækkelig gode, disse som har saadanne Leyligheder, maatte
overlade deres Sæter til Trængende, imod aarlig Havn=Leye, hvert Havn¬
Bierg blev af Creaturenes Formeerelse forbædret, ingen toeg nogen Skade
derved, men alle bleve hiulpne.
Vi have Qvarteer=Mestere i hvert Kirke=Sogn, gemeenlig fire udtag¬
ne beste og vittigste Mænd, som i Skole=Væsenet og de Fattiges pleye, tie¬
ner tilligemed Præsten, og derfor nyder Medhielpernes Frihed efter Loven,
