112
disse som ere forbundne at besøge hver Gaard og Gaarde=Part aarligen for¬
medelst Penges Indcassering til Skolerne og de Fattige, havde best Leylighed,
at eftersee enhvers Rødning, og Præsten i et hvert Kald, hvis Tiende for¬
meres ved Gaardenes Formeerelse, skulle ikke undslaae sig for at holde Regn¬
skab med sin Almue, og erfare ved Qvarteer=Mesterne, om hver Opsider
havde efterkommet sit Rødnings=Arbeide. Jngen Soren=Skriver eller Foged
kunde aarlig overkomme og overtage denne Tilsyn, for deres Districters
Vidtløftigheds skyld, men de forsømmelige kunde anmeldes af Præsten, paa
det at Fogden, efter Majestætens allernaadigste Villie, kunde pante ud hos
dem saa meget, som det forsømmede Arbeide kunde betales, med og besørge
andre til at giøre det, om vedkommede fandtes fortrædelige.
Angaaende Folket; da havde Solungerne, (thi saa kaldes Folket i
disse Bøyder) Ord for af gammel Tiid, at være slemme Folk, og bliver
endnu ikke berømmede af andre, alligevel deres Sæder ere noget bedre end
Forfædrenes vare; Men saa længe som Drukkenskabs Last regierer iblant
dem, skal hverken Gud eller Kongen glæde sig ved dette Folk, eller vente at
nyde det dem tilkommer; det er kommen saa vidt, at naar en Mand seer sin
Capital være stegen til den Høyde, at han har Penge paa Rente, giver han
over selv at arbeide, holder des fleere Tienere, andre til Præjudice, og ag¬
ter det for den rette Velstand, han har opnaaed, at han ikke trænger til selv
meere at arbeide, men kand sove een Ruus ud efter den anden daglig, han
sparer ikke Brændeviin for sig selv, og fordærver med Brændeviin, hvem han
faaer fat paa, ja sine egne Tienere, naar andet Selskab slaaer feyl. De
Rige med de Fattige elsker denne Last, og de Fattige ere i disse Tider rige
nok, til at forskaffe sig Brændeviin, som her er got Kiøb paa; det er derover
