113
ikke rart nu, desværre, at finde Folk drukne end og paa deres Altergangs¬
Dag, og man har i et heelt Kirke=Sogn, ondt for at finde en ædruelig Mand,
som kand behøves til Præstens Medhielper, end sige fleere.
At de her ere slemmere i saa Maade end paa andre Steder, synes at have
til Aarsag, deels at Folket holder ud i Marken de haarde Vintre, hvor de tage
dette til sig, i Tanke at styrke sig derved, til Deels, har Landet for Viis, at
give deres Folk Brændeviin og Brød til visse Maal, i den daglige Fortæring,
Folket vænnes til det Slags fra Barndommen, da jeg baade har seet og ofte
lastet det, at Børn paa Forældrenes Arme holdes Glasset for Munden, saa at,
de der ikke fristes til Drukkenskab af Naturen, bliver Drankere ved Maaden
de opdrages paa.
Ondt er det, naar Folk af Distinction leve paa den Maade, men saa
meget værre, at Bønder og Gemeene ligge i denne Last begraven, thi om Chri¬
sten=Dommen ikke trykker det ene Slags meere end det andet, men begge ere
hengivne til Drukkenskab; saa er dog Ambitionen saa meget større hos for¬
nemme, end grove Folk, at Undseelsen forbyder hine frem for disse, slige forar¬
gelige Excesser i Drukkenskab, som findes hos de gemeene i all Overflødighed.
Efterdi nu Tilførsel af Brændeviin ikke kand hemmes, de faaer det, hvor
det skal komme fra, og hvad det end skal koste, og Indbildingen er denne, at
samme Drik skal have sin Nytte til Maadelighed brugt; da vilde Gud bøye
Kongens Hierte til at legge saa stor Straf paa Misbruget deraf, at den der
fandtes drukken, og til Overflødighed, at have brugt saadan eller deslige Drik,
maatte ansees og straffes som en større Ugiernings=Mand, og ligesaa vel pro¬
stitueres ved Gabestokken, som de, for hvilke saadan Straf er dicterede, thi
dette ringe Middel vilde visselig befrie Bøyderne fra mange Uleyligheder, som
