114
nu tilføyes, ved de alt for mange Drankere, som Nat og Dag sværmer om¬
kring os, og efterlader sig paa hvert Sted, hvor de farer, een Ondskabs
Øvelse større og grovere end den anden.
Hoff=Præstegaard,
den 23 Augusti 1755.
PETER NICOLAI DALDORPH.
Capellan pro Persona til Hoff=Præstegield
i Soler.
Anmerkning.
Om Hr. Daldorphs Klage over Landvæsenet, dømmer hans velforsøgte samt patriotisk sin¬
dede Lands=Mand, Hr. Mag. D. Schioth, saaledes: Klagen passer sig ey allene til den
Egn i Norge, men til fleere. Hvor Jorden kand nyttes til Ager, maa Skoven gierne
udhugges med Forsynlighed og god Overleg. Derimod, hvor Jorden ey duer til
andet, saasom oven paa Biergene, i Baglier, høyt oppe i de steile og idel stenige Bier¬
ge, maatte Skoven vedligeholdes, formedelst en maadelig Hugst. Ved Fælleskab
i Skovene, forledes gierige og avindsyge Eyere til at hugge reent ud, og at forføre an¬
dre til det samme, for at løse Penge. Den Mængde af de unge og allerrankeste Træer,
der nedhugges til at føde Geder og Faar om Vinteren, ødelegger Skoven endda mere,
skiønt der kunde haves Føde nok af de unge krogede Træer, og af de gamles Grene.
Nyttigt er det, at udhugge den Skov som staaer omkring Ager=Jorden, saa at Solen
kand naae dertil og afværge den umaadelige Frost, hvilken endogsaa formildes ved
maadelige giennemstrygende Vinde. Det Anslag om Opsiddernes Forpligtelse til at
rødde, er baade rigtigt tienligt og giørligt, paa mange Steder. Samme er og i Lo¬
ven foreskreven, men hidindtil lidet iagttaget af vedkommende. Qvarteer=Mester¬
nes Eftersyn og Præsternes Tilsyn med dem, er ey urimeligt, ikke heller, Betalingen
for andres Arbeid, naar Vedkommende forsømme det.
