118.
tilstaae, at vore priisværdige Konger har ikke sparet Omkostninger for at faae
de blinde Hedninger bragte til Sandheds Erkiendelse.
Sandt er det, at Handel og Vandel er et Riges Støtte, men hvo
vil negte at det jo er en Daarlighed om vi ville hente de Ting hos Fremmede,
som vi kand have ligesaa gode, ja maae skee bedre hos os selv, og hvorledes
kand saadan Handel være nyttig for et Land? Den giør Landets Undersaattere,
lade, ja giør dem til Slaver af andre. Vi har længe beklaget den Daar¬
lighed hos vore Landsmænd, at de foragte alt det, som findes i vort eget
Land, det kaldes med det foragtelige Navn hiemgjort; de sætte Priis
paa alt det, som er fremmed; mange Selgende maae føye disse Kræsne
og sætter et fransk, engelsk eller tydsk Navn paa deres Varer, skiønt de
skrive sig fra Dannemark eller Norge: Men er det at være en Patriot?
Ney, vort Land, som en Moder, maae skamme sig ved saadanne uskiøn¬
somme Børn, uden at tale om hvor liden Tak Gud faaer, som i Sandhed,
ikke har forglemt os.
Vor dyrebare Konge har nøye indseet denne Sag, og derfore giort
saa gode Anordninger til Fabriquers Opkomst, da vi kand vise at vi baade
har Hoved og Hænder, og fortiener ikke at kaldes dum, uden af dem, som
beherskes af en uordentlig Egenkierlighed; skal nu Fabriquerne bestaae, saa
er det fornødent, at vi opsøge hos os selv alle de Materialia, som dertil be¬
høves, og kand haves i vort eget Land, skal vi hente dem fra andre, da
blive vi aldrig i Stand til at holde Kiøb med dem; og dette har ført mig
paa de Tanker: at til Klæde=Fabriquerne i Kiøbenhavn kunde haves Uld
fra Norge.
