119
Det er noksom bekiendt, at Norge ved Søe=Siden har mangfoldige
Skiær og Øer, hvilket hans Høyærværdighed, Hr. Pro=Cancell. Pon¬
toppidan, har meget herligt erindret i Norges Naturlige Histories første
Deel, tredie Capit. og viist, hvad Fordeele de efter Skaberens vise Indrætning
tilføye Norges Jndbyggere; mig er herved indfaldet: at mine Landsmænd
ikke giøre sig denne Fordeel saa fordeelagtig, som de kunde: Disse Øer bru¬
ges enten til Fisker=Leyer, om de ligge langt fra det faste Land, eller og føre
Eyerne deres Faar og Horn=Qvæg derhen om Sommeren, eller høste Høe
af disse Øer om de ere saa store og rige paa Græs, at det Land agtes Umagen
værd; disse Øer indbringe og den vidt bekiendte Edder=Dun, thi Edder=Fuglen
har der sit Rede og piller selv den modne Dun af sig, som holdes for me¬
get bedre end den, som tages af Fuglen, naar den er død; og faaes paa
mange Øer, en saa stor Overflødighed af Æg, at en stor Familie i mange
Uger dermed kunde bespises. Paa nogle af saadanne Øer har man sat Ha¬
rer, som komme overmaade fort, og har jeg merket at Harene paa saadanne
Øer ere meget federe end paa det faste Land, ja ere nyre=lukte, hvilket, efter
mine Tanker maae tilskrives den Roelighed de have, da de ikke af Ulven og
Ræven forjages, eller af Mennesker skrækkes, som paa det faste Land.
Men mange af disse Øer kunde bruges med langt større Fordeel, naar
man vil sætte Engelske eller Maroccanske Faar derpag, og ikke lade dem blan¬
des med andre Faar; det er skeed paa Tarven under Østraads Herre=Gaard
i Tronhiems Stift, som nu besiddes af Hr. Cancellie=Raad Dass, og det
med stor Fordeel for Eyere. Jeg kand ikke see at Ulden paa disse Faar, i sær
de Engelske, skulle blive slettere og grovere end i Engeland, thi Luften, Vandet
