123
anden Feyl i Veyen, som maae undersøges og borttages, da jeg er forsikret
at det vil lykkes paa nogle.
Kiøbenhavn,
den 28 Julii, 1755.
P. VOLQVARTZ.
Anmerkning.
Om dette Forslag vil jeg anføre den lærde og velfortiente Mag. Dav. Schiöthes Ord, i
en Samling af retgrundige oeconomiske Anmerkninger. Ordene er følgende: Denne
Afhandling fortiener ikke allene at trykkes og læses, men endog at settes i Verk.
Jeg har længe undret paa, at de Norske Øer ikke længe siden ere brugte dertil, efterdi
man har mange Exempler paa den store Fremgang og Nytte deraf. Jeg har derfor
i et lidet utrykt Skrift, stærk drevet der paa. Aarsagen til saadan Efterladenhed har
uden Tvivl været Mangel paa Uldens Aftrek, haaber dog at Kiøbenhavn og andre
Stæder vil med Tiden betiene sig deraf. Nyeligen har jeg havt Efterretning fra
Hr. Auctions=Directeur Busch i Trunhiem, at de faa Faar, som han for to a tre
Aar, har sat paa Fro=Øerne der i Egnen, have utroeligen formeeret sig, og han, saa¬
velsom hans Paarørende, have ladet forfærdige i Trunhiem, ret smukke Klædninger,
farvede med hiemvoxne Væxter og Mineralier. Det var at ønske, at andre ville giøre
ligesaa. De Engelske Faar ville vel blive vandskelige at bekomme, da der er sat saa
haard Straf paa deres Udførsel. Men som de Engelske, uden Tvivl, have faaet de¬
res fra Barbariet og Spanien, hvilket nogle af dem selv tilstaaer, hvad andre end
ville sige derimod, saa kunde vi og ved vor Handel paa det Middellandske Hav, faae
dem deri fra. De man faaer af saadanne, som tilforn fra Engelland ere indførte,
ere og gode. Saa vidt jeg kand slutte, ere og de Jislandske af samme Art. De Nor¬
ske Blandinger maatte ey agtes. Ved deres Avling behøves neppe saa megen Vidt¬
løftighed, som Hr. Hastfer foreskriver. Man har uden den, i Norge havt dem ret
