128
længe den bliver i sin naturlige Stand, uden Forbedring. Den alt for
vaade og fugtige Jord, som gemeenlig her i Norge kaldes Myer, *) bærer
intet uden noget tørt, kort og mavert Græs, som kaldes Staar. Den alt
for tørre Jord bærer intet Græs, naar den har været nogle Dages Hede og
Soelskin om Sommeren underkasted. At faae disse to Slags tilforn unyttig
Jord til at blive frugtbar, og det for uden Møg eller Giødsel af Qvæget,
det meener jeg efter Erfaring, at være det fordeelagtigste Arbeide i Jor¬
debruget.
§. I. Af all Jorde=Rødning er den vaade og fugtige Jords Forbe¬
dring den meest fornødne, deels i Henseende til den liden Nytte, man har
af saadan Myre=Jord, før den bliver oprødded, deels i Henseende til den
længere Nytte man kand have af saadan Jævn og slet Jord, naar den ret
kommer i Stand, frem for af Bakker, hvor Giødselen hastigere løber af, deels
og i Henseende til den Giødsel, som virkelig er i Myren selv, naar den ret
bliver opsøgt og brugt, jeg har i mange Aar søgt, at forbedre denne Jord
paa den almindelige bekiendte Maade, nemlig efter Rodhugning at lade op
kaste Grøvter en Allen eller halvanden brede og omtrent en halv Allen dybe,
og derpaa ladet Jorden oppløye og Giødsle med Møg. Det giorde vel Jor¬
den bedre end tilforn, men ikke saa god, som den kunde blive, thi disse Grøv¬
ter kunde i vaade Aar ikke holde Jorden tør nok, og i tørre Sommere trak
de Vandet saa bort, at den overste løse og fine Myre=Jord brændte Kornet
af, som det kunde have staaet paa den skarpeste Sand. Derfor maatte her
*) Myer ere i Norge det samme, som Mose paa Dansk og Mohr paa Tydsk.
