142
Maaden kand være saaledes: a) Det unge Træ, af to, tre, fire til
fem Aars Vext, opgraves med Roden, uden at beskadige de som blive staa¬
ende paa Stedet til Fremvext; og er det en Eg, bør Hiert=Roden, som
gaaer lige ned i Jorden, vel iagttages, at den ey beskadiges. b) Røderne
beskiæres, ligesom naar et Frugt=Træ forplantes, med skraa Snit inden
fra og ned efter Udsiden; men paa Egen skaanes Hiert=Roden; vil man
give sig Tiid at afpille de smaa fine Trevle eller Nærings=Røder, som fin¬
des paa Stumpen af de beskaarne store Rødder, da er det saa meget des¬
bedre. c) Alle Grene, Knaster og Knopper afskiæres neden fra og op ad,
jevnt med Barken, indtil den allerøverste Top, som omhyggelig maae skaa¬
nes, saaledes, at to, tre, fire til fem Knopper, efter som Planten er gam¬
mel til, bliver tilbage ved den øverste Spidse. d) Hvor Træet skal plan¬
tes, graves et Hul en Alen vidt i mindste; den opgravede Jord, smultres
og renses fra Sener og Ukrud; Træet sættes saa dybt som det tilforn har
staaet, den Norder Side (som ved Opgravning bemerkes) imod Nord, da
hver Side tager imod Vindene de af opvext ere vandte til; Egens Hierte¬
Rod maae komme ubøyet lige ned i Jorden, som trædes tæt og fast ned
ved Træet. e) Hvert Træ som saaledes forplantes bør anbindes med en
Vidie, Bast eller Halmbaand, til en Staver eller Pæl; og der som Træet
ikke er saa høyt at Toppen kand være frie for Qvæg og Dyr, eller det plan¬
tes i en Indhegning: Saa vil ved Bindslet fæstes Torn eller Riis, hvor
de kand haves, indtil Toppen naaer sin Høyde. f) Lye for vestelige Vinde
søges saa meget mueligt er, enten for gamle Træer eller høye Bakker.
§. 9. Hvor Forplatningen skeer paa den Maade, berørte Aarsens
Tiid, skal neppelig et af hundrede gaae ud; dog bliver det fornødent, at
