143
holde Qvæg fra at gnie sig paa de unge Træer det første Aar, efterdi Pæ¬
len sielden kand være stærk nok imod saadan Magt at hindre Træets Løsning
ved Roden.
§. 10. Pælene maatte for det første tages af et gammel Træ, som
til samme og anden Brug kunde hugges; og naar de havde giort Tieneste
et par Aars Tiid eller længere, ligesom Planten var ung til, kunde eendeel
vel endnu bruges engang og de øvrige tiene til Kakelovns Brænde: Saa at
alle Ting i Skov=Egnen kunde skee med Umage, uden anden Bekostning; men
Vesterboerne maatte kiøbe Gran=Spirer, Lægter eller stærke Eenebær=Sta¬
ger; hvilken Omkostning i Tiden kunde vendtes rigelig belønned.
§. II. Den §. 8. beskrevne Forplantning maatte skee nogenledes tæt:
Deels for desto bedre at styrke hinanden imod Vinden indtil de fik Top|;
deels fordi et og andet Træ, enten ved Harer, eller større Creatures Anfald
kunde komme til Skade og udgaae. Hvor saadan Vanhæld ikke skeede,
maatte de ringeste efter Haanden udsnedes, at de beste kunde desto bedre
fremvoxe og faae Rum til fornøden Top; hvilken Udsnedning kunde bruges
til Pæle ved nye Forplantning; eller opgraves med Rod, til videre Forsæt¬
telse, ligesom første gang efter §. 8.
§. 12. Jeg har §. 4. sagt: At det i Jyllands vestre Egne ville blive
vanskeligt og besværligt, men ikke umueligt, at plante Skov: Vestervig
Klosters Hauge, som ligger temmelig høyt og ikke en Miil fra Vester=Hav,
