145
§. 15. Vel er det saa, at alle Slags Grund ikke er lige beqvæm
til enhver Art af Træ, at føde og frembringe; dog viser daglig Erfarenhed,
at Eg og Bøg ikke allene voxer vel tilsammen i een og den samme Grund;
men man vil end og meene, at en Blanding er til begges Fordeel: Hvilket
og kommer overeens med Natur=Læren, hvorefter et hvert Træ eller Plante
modtager den Saft af Jorden, som passer til dens Næring, bedre end til en
andens. Derimod er Æske=Træ en ond Naboe, end og for Hauge=Væx¬
ter: Thi den skader saa vel med sine vidt udstrækkende Røder, der tærer me¬
gen Vædske af Jorden, som med den Saft der uformerkt drypper af Top¬
pen; men til Hegning og Lye er Træet godt og meget villigt til Fremvæxt,
hvor Grunden ikke er alt for skarp.
Mange andre Slags nyttige Træer kunde opelskes i Skovene, efter
enhver Eyeres Behag og Leylighed, men fornemmelig var det got, at Hessel
og anden Underskov blev plantet iblant de unge Træer, til Lye og anden
Nytte, ved Fremvæxt, dog ikke formeget eller fornær Roden. Forplant¬
ningen kunde skee paa den §. 8. beskrevne Tiid og Maade, fornemmelig
maae Rodens Beskiærelse og Grenenes Afsnedelse iagttages; men Anbin¬
ding til Pæle er ufornøden.
§. 16. Jorddrotter, som have Skove og give deres Bønder Udviis¬
ning, deels til Bygnings=Tømmer og Avlings Redskab, deels at sælge til
Udgifterne, kunde forbinde Bonden at opelske et vist Antal unge Træer,
