146
for hvert gammelt han fik til Udviisning; eller love og give hannem et fuld¬
kommen Træe for hver sex, aatte eller ti Stykker unge, han kunde foreviise,
at have bragt til Fremvext; dermed var baade Hosbonden og Bonden tient:
Til den Ende kunde een eller tvende nær hos hinanden liggende Byer, et
Olden Aar indhegne sig en tilstrækkelig Plæt Jord i Skoven, §. 6. og hver
Mand uformeent tage deraf (dog med Tilsyn) saa mange Træer, som han
ville forplante, ja de kunde end og i deres Kaal=Hauger og i Lye for deres
Huse, efter Rum og Leylighed, saae Agerne og Bog, som ved Opvæxt kunde
forplantes i Skovene.
§. 17. Den opvoxende Ungdom, hvor der er meere Lyst og Liv
end hos de gamle, kunde ogsaa opmuntres til Skov=Plantning, fra det
første de noget derved kunde udrætte: De som da bragte de fleerste unge
Træer til Fremvext, skulle af Hosbonden belønnes, enten med Forærin¬
ger eller Fritagelse, for een eller anden Pligt, som Hosbonden kunde være
berettiget at eske; og var det paa et Gods, hvor Gaard=Fæstning ansees
for en Bonde=Karls Lykke: Da burde de Flittigste til Skov=Plantning,
der ventelig ogsaa vare de dueligste til andet Arbeide, have Fortrin frem
for alle andre, og enten nyde Lindring i Fæstet, eller gandske fritages for
Indfæstning; alt efter Omstændighederne, som en retsindig Hosbond bedre
selv kunde dømme og ramme, end enten Øvrighed eller andre derom kand fore¬
skrive noget som almindelig kunde passe.
