147
§. 18. Levende Gierder er en stor Herlighed ved Landbye, Mar¬
ker og Tofter, saavelsom ved Hovedgaards=Marker, og letter Efterkom¬
mernes Arbeide gandske meget: De kand plantes af alle Slags Torn, Hes¬
sel, Bøge=Por, med meere; Roden beskiæres §. 8. og af Grene lev¬
nes ikke meere end de svage Rødder det første Aar kand føde; siden hades
alle lange Skud i Toppen og paa Siderne, dog saa at ingen afskiæres
fornær Stammen, paa det Gierdet kand blive tæt. Haug= eller Hvid¬
Torn=Bær lægges i Jorden mellem Planterne og voxer gierne, men det
kommer fornemmelig an paa, at holde Qvæg, Faar og særdeles Gie¬
der der fra i de første to a tre Aar.
§. 19. Foruden de berørte tvende Hoved=Vanskeligheder, nem¬
lig: Vestlige Vinde og Qvæg=Bid, som fornemmelig skulle forebygges,
hvor Skov=Platning skal have god Fremvæxt, er endnu den tredie som
bestaaer derudi: At skarnagtige Mennesker, deels af blot Ondskab, kunde øde
en flittig Mands Opelskning og andre af en skiden Egennyttighed, kunde faae
i Sinde at skiære til en Kiep, Pleyl, eller andet smaae Redskab, en ung
Eg, som i Tiden kunde blevet et anseeligt Træ. Herimod er intet be¬
dre Raad end en flittig Tilsyn, ved en som der for paa nogen Maade
maae belønnes og staae til Ansvar; samt, at de som maatte blive grebne
eller kunde overbeviises saadan Ondskab, skulle bøde, end og for det aller¬
mindste opvoxende Træes Ødelæggelse, lige efter Skov=Forordningen,
som for den største Riis= Eg= eller Bøg; og i Mangel af Evne, straf¬
ses efter Forordningen af 6te Decembris 1743, Art. 14, 18 og 24de
