152
Men da saadan Jord ved Marsk=Landene beliggende, er snart overalt
maver, sandig og stenig Jord, thi Geest eller Gøst, skal efter Heimrichs
Nord=Trisiske Krønik pag. 83. betyde saa meget, som tør, maver og leg
Jord; og Roe=Frøet vil have en god og feed Jord at komme frem udi;
Saa er det mueligt efterladt, fordi derved maae skee, ingen Fordeel fandtes.
Tilmed saa kand Roe=Frøe ikke have saadan Fred paa Geest= som i
Marsk=Land om Foraarets og Efterhøstens Tiid. Thi det er bekiendt: at
i Marsken er hver sær Støkke Jord, som paa nogle Steder har det Navn;
Fenne, hvad enten nu samme er af lidet eller stort Begreb, med Vand¬
Graver omgivet, følgelig ligger for sig selv og haver Fred Aaret igiennem,
undtagen paa den Tiid Jissen om Vinteren giør alt almindeligt.
Derimod paa Geesten, naar Ævret opgives, gaaer Creaturerne over¬
alt og næsten ligesaa i Foraars Tiden, førend Kornmarkene blive ind¬
hegnede.
Den som derfore her i Landet vil begynde og fortsætte Roe=Frøets
Avling paa den Maade, at det lønner Umagen, maae betiene sig af Vange¬
og Tofte=Jord, eller andet sær Jndlukke, som i den Tiid Roe=Frøet staaer
deri, kand være fredet; Thi kommer om Foraar eller Efterhøst, Faar el¬
ler Sviin derind, kunde de ruinere Sæden; større Creature det ogsaa ned¬
træde. Et sært Jndlukke til slig Brug, maae ey heller være fra Byerne
beliggende, thi ellers kunde det store Vildt ved Giennemløb og i andre Maa¬
der, ogsaa foraarsage betydelig Skade, men fornemmelig maae det saaes paa
saadant et Sted, hvor ingen vild Sviin kand komme saasom slige Dyr reent
kand ødelegge det.
Vænger ved Kiøbstederne, Tofter ved Bønder=Gaarde, som er ge¬
meenlig gierne feed og god Jord, desligeste Jndlukker tæt ved Herre=Gaarde
