155
land skal det være bleven saaledes udfunden, at da man merkede at ved
Roe=Frøet var et særdeles Olieagtigt Væsen, har man Tiid efter anden
søgt at frembringe dette Frøe i den Mengde, at deraf kunde præpareres
Qvantitæt af Olie, indtil det med dets Cultur, er kommen til den Fuld¬
kommenhed det nu er.
Den største Deel, som avles udi Marsk=Landene gaaer til Holland
og ligesom Fangsten ved Grønland er stor eller ringe om Aaret, derefter
falder eller stiger Prisen paa Roe=Frøet; det kand være de Aaringer, at der
gives paa Stedet imellem fem og sex Rixd. og derover for Tønden og deri¬
mod andre Aaringer at det neppe gielder fire Rixd. Tønden, men ellers er
det alletider begiærlig og mangen Gang føres lige fra Indhøstningen til
Skibet; vores egne Olie=Møller og Sæbe=Sydere veed ogsaa nok, hvor¬
til det duer, og hvad Forskiæl der kand være paa frisk og gammelt Frøe.
Hvad nu Høste=Tiden angaaer, da kand den falde ind baade før og
efter St. Hans=Dag. Een fornuftig Landmand maae derfore flittig efter¬
see og skiønne, naar man kommer noget ind udi Junii Maaned, hvad Tiid
han ungefær kand komme til at høste. Det almindelig Tegn er dette:
Naar Frøet næsten overalt begynder at blive sortebrun i Skallen og er
fuldkommen stort; thi da er det til Afskiærelse moent, som skeer med Sik¬
keler, varsom og skikkelig paa een Dag, om mueligt.
Men paa Skaaret kand det ligge længe, ja vel over fjorten Dage til
tre Uger, ligesom veyerliget indfalder; dog faaer det en brav Regn i Først¬
ning det er bleven skaaret ogsaa tør Soel=Skin Væjr derpaa, gaaer det an,
