157
Seylet imod Vinden, skal de torskne Stengler eller Straaet af Seylet ud¬
bringes; og ved den anden Ende af Seylet med Vinden, skal Skaller og
Avner udbringes. Dette er saa magtpaaliggende, for ikke at spilde Frøet,
at om Vinden, udi værende Høst=Arbeide, saaledes skulle forandre sig, at
man ikke paa foranførte Maade kunde betiene sig af Enderne af Seylet,
men at den blæste tvert over Seylet, maae man strax holde op saa længe,
indtil man faaer Seylet lagt langs med Vinden, hvilket da foraarsager Op¬
hold og tager temmelig Tiiid bort udi Indhøstningen.
Roe=Frøet bringes med Stengler og Skal, ligesom det ligger paa
Skaaret til Seylet, enten udi et fuldkommen Sengelagen, som er fast¬
bunden ved tvende Stokke eller tynde Lægter, eller og ved Bære=Bører,
som i Stæden for Træ, udi Midtningen er overtrokken med Lærret.
Til dette Arbeide bruges gemeenlig gierne Qvind=Folk, et Par ved
hvert Lagen eller Børe; Til et fuldkommen Seyl, hvorpaa er sex Tærskere,
behøves sex Par Qvind=Folk eller Bærere.
Disse maae, naar de tage det op af Skaaret, omgaaes varlig der¬
med, at de ikke træde derpaa, eller ryste det stærk og saaledes spilde Frøet, og
naar de komme til Seylet, veldte de Lagenet eller Børen om dermed inden
i Seylet. Tre Dragt af gangen indlegges af en Leggere i Lag, udi en Li¬
nie til Tærskning midt paa Seylet, og Tærskerne gaae derved paa begge
Sider frem og tilbage.
Med Tærskningen maae det gaae meget hastig paa det, at de som
bære til, ikke med deres Dragter blive opholdte. Pleyelene ere paa samme
