158
Maade, som de bruges paa Korn=Loen i Jylland, undtagen at den korte
Ende paa Roe=Frøe=Pleyelen skal være en haaben kortere og lettere, thi
ellers kunde Tærskerne hindre hinanden, og ey heller det med en tung Pleyel
kunde udholde, ligesom ogsaa en tung Pleyel lettelig kunde knuse en stor Deel
af Frøet.
Naar det er tærsket nok paa den ene Side, omvendes det af tvende
med Træ=Gaffeler, thi med Jern=Gaffeler kunde let foraarsages Skade
paa Seylet, og naar det da er udtorsken saaledes, at intet sidder meere paa
Stenglerne, som kunde være Frøe udi, rystes Straaet op af tvende med
Træ=Gaffeler, og føres saaledes mod Vinden til Enden af Seylet, og til sidst
kastes uden for Seylet, hvor da er tilstede en haandfast Karl med en
overmaade stor og viid Jern=Greb, thi ellers fatter den ikke dette Roe¬
Frøe=Straae; som annammer det derpaa og bærer det reent af Veyen
udi en Bunke; hvilket Straae for Resten ey duer til andet, end til at
opbrænde.
Denne Handlanger giver Høst=Folkene det Navn af Straae=Diæ¬
vel, mueligt, fordi han er forsynet med denne viide og store Jern=Greb, og
naar han har en Klynge Straae derpaa over Nakken paa sig, slæber Een¬
deel deraf som følger med ham lige til Jorden, saa han seer i den Eqvipage
temmelig affreus.
Ligesom de torskne Stengler og Straae ryddes op fra Tærske=Ste¬
det, er strax Rivene store og smaae med dreyede Tænder til det Brug indret¬
tet, over Frøet og med hvilke rives Skaller og Avner med Vinden til den
anden Ende af Seylet, hvor, udi den ene Ende af Seylet, nemlig Hiør¬
