159
net, er opreist en gammel glat Huus=Dør eller tre a fire tilsammen føyede
høvlede Bræder, hvorpaa Flippen af Seylet med et par Søm er hæftet,
og hvilket Sted af Høst=Folkene kaldes Helvede. Ved dette Sted skal
bestandig, saa længe Tærskning og Rivning varer, staae et Menneske, som
tager mod disse Skalle og Avner, og river dem med en Rive og mod Døren
udaf Seylet.
Dette skeer til den Ende, at Frøet skal blive i Seylet og paa Døren
skilles fra Avner og Skaller som ere lettere og med Vindens Hielp føres
uden for Seylet.
Men ellers skal til dette Arbeide vælges en fornuftig beqvem Karl, som
med Skaller og Avners Udrivning paa og over Døren, omgaaes forsigtig,
at intet Frøe kommer til Spilde, og haver saadan en ogsaa den værste
Post, da han ikke kand blive afløst, men maae bestandig arbeide, udholde
Dagens Byrde og Hede, saasom ved denne Indhøstning ingen Middags¬
Holdelse statueres, og for Resten tage imod all den Støv og Snaus som
bringes paa ham. Han kaldes af Høst=Folkene Helved=Diævelen, af den
Hiørne han staaer udi, og strax bliver af Støv og Sveed, sort i Ansigtet,
men den Aarsag der foregives, hvorfore dette Hiørne kaldes Helvede, siges
at skal være derfor, fordi, at alt hvad som af Frøet kommer der uden for,
er tabt og borte.
Nogle, naar de høste have et Seyl a Parte, hvorpaa de sælde Frøet
og giøre det reent og komme det i Sække. Andre, naar de have Rum paa
Seylet dertil, sælde og sække det tillige paa samme Seyl det tærskes, og an¬
