167
Den Erfarenhed og Videnskab, som Mennisket fra Tiid til anden,
har tilveyebragt sig udi Fiskeriet, regnes blant menneskelige Kunster, og er
det altsaa rimelig nok, at det gaaer Fiske=Kunsten hart af ligesom Læge¬
Kunsten: At enhver meener at vide sit deraf og har den Leylighed, er den
porteret| for at practicere.
Udi den ringeste Bonde=Bye man udi sygelige Omstændigheder befin¬
der sig, finder man alletider Raad, end og hos gamle udlevede Qvinder,
hvilke gemeenlig gierne ville være frem for andre anseet derfor, at deres Mid¬
del er probatum; udi Fiske=Kunsten gaaer det næsten ligesaa. Enhver Kiøb¬
stædmand og Landmand indtil Faare=Hyrden inclusive, rygter og fanger sin
Fisk paa sin Maade, og tænker at forstaae sig fuldkommen derpaa, ja endog
at vide saadanne Hemmeligheder derom, som en anden ikke veed.
Udi en Kunst at holde hemmelig det, som kand være til almindelig
Nytte, er ikke andet end at misunde sin Næste lige Fordeel og Fornøyelse
med sig selv, som løber ud paa et Slags Misanthropie. Thi jo meere be¬
kiendt en Kunst bliver, jo meere excelleres deri, og jo meere Fordeel og
Nytte har Publicum deraf.
Det jeg har kundet lære om Karpe=Yngel og Fiskerie, har jeg lært, og
det som jeg har lært, har jeg havt Leylighed til at practicere, og saa vidt
min Erfarenhed derom strækker sig, giør jeg bekiendt, uden at beholde der¬
udi noget hemmeligt for mig, som kunde tiene til Karpe=Fiskeriets Opkomst
her i Landet.
Veed man ret at omgaaes med Karpen, da faaer vi visselig nok Pun¬
det for aatte Skilling, og hvilken Mængde vil der da ikke blive, frem for til¬
forn der af consumeret.
