171
Leege=Karpen, som skal hensettes udi saadan en Dam for at yngle,
maae udsøges og være af de største man kand faae, og maae ey heller være
yngere end paa siette Aar. Naar om efter Høstens Tiid, en Dam fiskes som
er fuldvoxen Gods udi, udsøger man af slige Karper de største og sætter dem
for sig selv Vinteren over, udi en liden Fiske=Forvarer eller Park, indtil de
skal forsættes udi deres Leege=Dam.
Hannen, som er Melk=Karpen udledes blant de længste og rankeste,
som ikke ere tørre, men naar man trøkker med Haanden langs Bugen ned
ad, at han da giver Melk fra sig.
Hunnen, som er Ravne=Karpen udledes blant de tykkeste der ere og
som man kand skiønne, har meest Ravn hos sig og ikke blødbuged.
Udi deres Vinter=Qvarteer skal de holdes meget tarvelig, ja om man
har Leylighed at kunde conservere dem udi store Hytte=Fade Vinteren over,
er det bedre, end at de sættes løse udi Parken, thi det er en afgjort Sag udi
Fiske=Kunsten, at jo mavrere og mattere de komme paa deres Leege=Bane,
jo bedre lykkes deres Leeg.
Udi Fiske=Kunsten ere adskillige Maader, hvorledes man kand befordre
Leegen, men deriblant at benytte sig af det man alletider kand have ved Haan¬
den, eragtes at være antageligst.
Noget fiint Bøge=Aske og Salt blandet med hinanden kand man alle¬
tider have, dermed kand man gnie dem langs Bugen og brav omkring
Navelen, strax naar de skal fremføres til Yngle=Dammen, som sikkerlig nok
giør god Effect.
