173
har med to Hanner paa en Tiid at giøre. Hun staaer den meeste Tiid
mellem tvende Hanner, og naar Hannen paa hver sin Side skyder Melken
fra sig, udbreder den sig som et bevægende tyndt Spinne=Væv i Vandet og
Ravnen som falder derpaa, bliver ligesom med Melken omgivet. Dette
kand continuere saa stærk, at Fisken selv bliver omgivet dermed, og bærer
den da og slæber dette gandske langsom med sig, indtil den rencontrerer no¬
get at stryge sig paa, hvilken Afstrygning da i Fiske=Kunsten kaldes Sætnin¬
gen, og saa snart Solen begynder noget varmt at skinne, faaer slig Sæt¬
ning, saa vidt den bliver til Fisk, Liv, og ret forunderlig dog daglig saa
stærk tiltager, at Ynglen, thi saa kaldes den da, paa en Tiid af tre Maa¬
neder kand være Finger lang.
Omtrent paa den Tild nemlig in Maji, Junii og Julii Maaneder &c.
indstille sig adskillige fremmede Fiskere, som, om de faae Forlov dertil, giør
Eierens Fliid og Vindskibelighed til intet, og derfore maae Dammen flit¬
tig holdes ledig for Svaner, Giæs og Ænder, vilde og tamme; Fiske=Od¬
deren maae forjages og Heyren ingen Tiid i Dammen tolereres, thi om
nogen Sympathie er til, blant Creaturerne, kand man sige, at den visselig
maae versere mellem Heyren og Fisken. Naar han, Heyren vil fiske, det
er at sige, naar han er sulten (saasom udi Fiske=Kunsken statueres, at han
lever af intet andet, end af Fisk, følgelig er han udi en Yngle=Dam Eye¬
rens arrigste Fiende og Ødeleggere) giør han ikke andet, end at han vaader
med hans lange Storke=Been ud i Vandet, staaer saa stille og mætter sig af
smaae Fisk, som kommer udi Haabetal om ham. Med Heyren kand paa
adskillige Maader fanges baade store og smaae Fisk, men det maae ansees
for best, at slige Kunster ikke ere bekiendte for Misbrugs skyld.
