178
Dam uligelig bedre, end den ellers er. Efter Afløbs=Rendens Situation,
giøres Grøftens Dybde, dog saa at Afløbs=Renden bliver liggende med sit
nederste Bredt for, dybere i Grunden, end Grøften bliver. Denne Grøf¬
tes Dybde kand continuere fra Afløbs=Renden af til den første Tver¬
Grøft, som ogsaa udi Begyndelsen skal have samme Dybde, men dernæst
tage Grøfternes Dybde af lidet efter lidet, indtil de, hvor de ikke meere giø¬
res nødig, jævne sig af sig selv, med Dams=Bunden. En Fiske=Dams
Grøft, maae ikke gaae op til Vand=Breden, den maae udi en plat grun¬
ded Dam alletider endog udi tørreste Sommer=Tiid være en Fod dyb Vand
fra Vand=Breden.
Det er magtpaaliggende, at en platgrunded Dam med Grøfter saa¬
ledes indrettes; den Dybhed Grøften kand naae, foraarsager, at Dam¬
men kand bære mange fleere Karper, end ellers, saa og at de trives og voxe
bedre, dernæst og, at naar saadan en Dam skal ligge tør, at den da ikke
ligger frugtesløs, men at man derudi kand saae Havre og faae rigelig Frugt
deraf, hvilken Agerdyrkning derudi geraader mangfoldig til Grundens For¬
bedring og Fiskenes bedre Fremvæxt; men at Grøften ikke maae gaae høyere
op til Dammens Vand=Brede, end sagt er, er Aarsagen: At Karpen alle¬
tider skal beholde sit fulde Løb i Dammen over Grøfterne over alt, paa det
Odderen eller uberettigede Fiskere ikke skal besnære ham.
Ynglen maae ikke sættes for tæt udi Forstræknings=Dammen, bedre
for faae, end for mange, thi faaer han ikke Rum nok i den Tiid han skal.
strække sig og blive til noget, bliver det alletider fortrøkt og forsat Gods
