179
Man kand strax kiende dem. Naar Hovedet haver en uproportionerlig
Størrelse mod Kroppen at regne, er det forsat Gods, men naar en treaa¬
rig Karpe er lidet snuthoved og er en maadelig Spand lang mellem Hovedet
og Rumpen, er den, som den skal være.
Naar man ikke har forsøgt en Dams Styrke og Kræfter, er det be¬
sværligt accurat at vide, hvad Qvantitæt Fiske den kand bære, man giør
ellers det Overslag, at naar en Forstræknings=Dam ansees at kunde bære
fem hundrede treaarige Karper til at blive derudi til fuldvoxent Gods, kand
man besette den med engang saa megen Yngel til Forstrækning: Man seer
efter, hvad Føde=Fisken kand faae, og Ynglen maae have blød Grund;
Den Dam, som er overalt Sand og Steen er ikke tienlig til en Forstræk¬
nings=Dam.
Har man nogle smaae Suddere fem a sex Støkker eller fleere, lige¬
som Dammen er stor, til at sætte ind med Ynglen, holdes det for meget for¬
deelagtigt, thi disse vraade i Grunden mellem Ynglen og giør den Næringen
smageligere, ja der siges, at den Sliim, som bestandig er ved Sudderen, er
et Slags Lægedom for den øvrige Fisk, som bær Skiæl.
Ligger en Forstræknings=Dam paa det Sted, hvor der er Græsgang
og Fædrift, saa at Qvæget i Sommer=Heden søger dertil, kand man alle¬
tider vove at sette et par hundrede Yngel meere derudi, end ellers, for Re¬
sten er det ikke sagt, at man skal tælle dem stykkeviis udi Forstræknings¬
Dammen, thi dermed ville gaae for megen Tiid unyttig bort, men naar
man udfisker Yngle=Dammen, har man gemeenlig et Træ=Maal paa et par
