181
eller Lugten af dem kand føre Odderen til Dammen, som ellers gier¬
ne skeer.
Vinteren over er Karpen saavelsom de fleeste andre Slags Fisk ge¬
meenlig gierne staaende paa Grunden i Vandets Dybde, ikke desmindre
maae dog flittig vekkes Huller paa Dammene, naar de ere tilfrosne,
hvilke Huller to, tre a fire eller fleere paa hver Dam, efter dens Størrelse
ikke behøves større af Begreeb, end at man kand sætte en Kiærv Lang¬
halm derudi, som ikke maae forglemmes, thi derved holdes Vandet des¬
bedre aabent. Denne Vekken begynder strax, saa snart Jissen kand bære
og continueres saa længe det bliver ved at fryse. Langhalmen, som sæt¬
tes i Hullet, siges ogsaa, jager Fisken til Dybet igien, som ellers gierne
af og til vil indfinde sig ved disse Huller. Jeg har selv seet, at da paa en
Fiske=Dam, som bar fireaarige Karper, blev vekket Huller paa Jissen,
som da var næsten to Haandbreed tyk, hvilket en aatte Dags Tiid før,
burde have været skeet, kom, imidlertid Fiske=Knegtene var paa Lan¬
det at hente fra Vognen Langhalm=Kiærve, tre Karper op af Hullerne
paa Jissen, og fornemmelig ved det ene Hul midt paa Dammen, stod de
saa tykke, at man kunde magelig gribe dem. Jeg lod strax sætte Halm¬
Kiærven først i dette Hul, dernæst i de øvrige og derpaa lod jeg tage
Halm=Kiærven op igien af det første Hul, men da fandtes aldrig een
meere. Dammen var plat grundet, men forsynet med gode Grøfter.
Jeg har ingen Tiid meere seet saadant arrivere, men har ey heller ladet
nogen Dam saa længe tilfrosen uvekket henligge, og formeener at Hugnin¬
gen paa det tykke Jis har foruroeliget Fisken i Dybet og da det var mod
