182
Middags Tiid og Soelskin=Væyr dog skarp Frost, maae den udvor¬
tes Luft ogsaa have hiulpet dertil, at Karperne gave sig op i Væyret
i saadan Mængde og ligesom kiæppedes om at komme op af Hullet
paa Jisen.
Endskiønt en Dam har saa stærk Væld, at Vandet udi fuld Frost
dog alligevel bliver ved at rinde den Vey, det kand komme og følgelig ge¬
meenlig gierne ved Vand=Breden sammesteds giør sig en ufryselig Aab¬
ning, maae dog vekkes midt paa Dammen, for at meddeele Vandet den
fornøden Aabning til Luften, som Fisken i saadanne Tider trænger til og
om den skulle søge samme, hvor Væld=Vandet holder Aabningen ved
lige, kommer den for tæt under Jisen og forkommer. Naar de tvende
Vintere er forbi, udfiskes Forstræknings=Dammen, saa tilig om Foraa¬
ret skee kand, nemlig udi Martii Maaned. Ved saadan Udfiskning maae
Vodden i Førstningen bruges, og ligesom Karpen udfiskes, bliver han til
den tredie Dam, hvor han skal feede sig og komme til den Fuldkommenhed
vi behøve ham, fremsendt, og talt Stykkeviis deri, paa det man kand vide
dernæst, hvor mange hundrede eller Skokke fuldvoxent Gods man kand giøre
sig Regning paa.
Udi den tredie Dam, skal den treaarige Karpe staae tvende Som¬
mere over. Udi saadan en Dam indsætter man gierne nogle smaae Græs¬
Giædder, foruden Suddere til Karpen, af den Aarsag, at i Fald Kar¬
pen enten den første eller anden Sommer skulle give sig til at leege tilsam¬
men, at da Sligt ikke kommer til nogen Virkelighed, saasom saadant
