190
Sminke paa, i det han gjorde Folk viis, at Jndkomsterne skulle uendelig
vidt overstige Udgifterne. Han forstoed ikke heller at give nogen ret For¬
skrift om, hvorledes den fordeelagtigst kunde plantes, eller hvor og hvortil
den kunde skaffe best Nytte. Det var Skade, at denne Lyst ikke med mere
Jndsigt og Redelighed blev understøttet; thi da kunde maaskee denne Væxt
let have bleven bekiendt og almindelig iblant os. Men da han lovede langt
meere end han kunde holde, saa faldt paa eengang all Fortroelighed til ham,
og de Lysthavende lode dermed all Tilbøyelighed og Lyst fare til videre at for¬
plante denne nye Spise. Naar een i sig selv god Sag ilde begyndes og værre
fortsættes, saa bringes den derved i saadan Foragt, at den siden ikke lette¬
lig sættes i Verk igien. *)
Det havde derfor været bedre, at denne Vindmager aldrig havde be¬
gyndt paa, at anprise os denne i sig selv gode Sæd, hvis sande Nytte han
enten ikke kunde, eller ikke vilde med Eftertryk handhæve, thi det vil nu blive
vanskeligt, at faae dem, som engang ere afskrækkede og indtagne af forud¬
fattede Meeninger, igien, til at lægge Haand paa dette Verk. Hvad mig
angaaer, da kand jeg herudi ikke giøre meere end ved mit Exempel og m4in
Pen, opmuntre andre hertil: Jeg har ikke allene ladet den plante i min Hauge,
men end og paa Marken, paa det at og andre kunde lære at kiende denne
Frugt, og opmuntres til at forplante den, hvilket skulde være mig en særde¬
les Fornøyelse, og dem ikke mindre Nytte.
Jeg seer med Forundring den Fordeel, som andre Lande drage af denne
Væxt, mange Haandverks=Folk i Tydskland kand rigtig giøre Overslag paa,
*) Paa den Maade meener jeg, at en Deel Project=Magere tilføye Puplico den aller¬
største Skade. Ved dem tabes all Credit for nye Paafund, da de volde at det mue¬
lige nyttige ansees ikke anderledes end det umuelige og skadelige.
