191
at den udgiør den femte Deel i deres Kiøkken=Forraad, og hvor kunde Jnd¬
byggerne bestaae og nære sig, dersom de ikke vidste ved saadant Middel at
forebygge Mangel og Hungers=Nød, da der ofte falder dyr Tiid paa Korn.
Hollænderen, som i Almindelighed lever tarvelig i Spiisning, kiender ret
denne Rods Værdie, hvorfore den og der plantes overflødig paa Marken, og
føres frie ind i Kiøbstæderne. Den Efterretning, som jeg har om at denne
Frugt begynder og at begieres og bruges her i Norden, opmuntrer mig til,
efter Muelighed at giøre den bekiendt, i Haab at den og skal skaffe nogen
Nytte. Til den Ende vil jeg.
I. Give en Beskrivelse om de Sorter, som jeg for deres Frugtbarheds
og Smags skyld høyst agter. Den hvide Sort udbredte sig tilforn her i
Egnen, som og endnu, skiønt meget sparsom, og man lod sig nøye dermed,
da man havde ingen bedre, men den er alt for vandig, og derfor kun lidt
tienlig til at spise, fede med, eller at berede Amdam af. For faa Aar siden
ere tre andre Sorter blevne os bekiendte, hvilke langt overgaae den hvide
Art; den runde og røde har billig Fortrinnet i Frugtbarhed, den bærer
overflødig og fører meget Meel i sig; det er Skade, at den ved Kogningen
falder lidt bitter, men den er gandske god til at fede med, førmedelst det me¬
get Meel, som derudi indeholdes. Den anden Sort, nemlig den langag¬
tige og røde med de mange Knopper, hvis Blomster falder noget| rødlig¬
blaa, er næst den runde røde, i Godhed, og visse Aaringer lige saa god, da
den ikke allene har samme Fedme hos sig, men smager endog bedre, omend¬
skiønt den i Reengiørelsen tager mere Tiid bort, end den anden. Endelig er
og den tredie og gule Sort bleven os bekiendt. Jeg har faaet den fra Hol¬
land, og det skulle fornøye mig, om jeg kunde udbrede og bekiendtgiøre dens Nytte.
