192
Jeg tilstaaer vel, at den ved Forplatningen fører denne Uleylighed
med sig, at den giver mange smaae Skud, som ved Jndsamlingen udkræ¬
ver mere Tiid og Umage end de andre Sorter, den kand ikke heller i Frugt¬
barhed lignes med de forrige, og til at fede med, kand den neppe betale Uma¬
gen, hvorfore jeg ikke vil raade nogen at plante den paa Marken; men i
Hauger giør den bedre Nytte, og kand rigelig betale Møyen og Omkostnin¬
gen. Dens Haardhed og Sødhed giver en angenem Smag, hvorudi den
gandske |vist overgaaer de andre Sorter, saa at den kand bruges i Steden
for Castanier, og, naar den er tillavet i Kaal, neppe skilles derfra; vil man
stege dem, som Castanier med Smør og Salt, saa ere de fast lige saa gode
og snart bedre end Castanier, efterdi de ikke forstoppe Livet. Foruden dens
Nytte giver den og Fornøyelse; thi den bærer et deiligt Berliner=blaa Blom¬
ster, som indvendig har en prægtig Anseelse formedelst en brun=gul Stierne.
Til Amdam tvivler jeg ikke paa, at den jo og kunde giøre god Nytte. Den
Spanske Sort venter jeg med første, men da jeg endnu ikke har forsøgt den,
saa kand jeg ikke heller give min Betænkning derover.
2. Hvad Jorden og dens Tilberedelse angaaer, da vil den heller have
en luftig og aaben, end en svær Grund, ihvorvel den kand voxe paa alle Ste¬
der, naar Jorden er ret tilbereed; den sorte sandige Jord, som ligger noget
nedrig, er den tienligste for den, dernæst den middelmaadige svære; vil man
bruge den svære Grund dertil, da maae man see til, at den tilforn bliver giort
vel mør. Jeg bruger den Maade, at jeg, Aaret tilforn, dyrker Jorden
til Boghvede: Efter Høsten giøder jeg Grunden, som til Rug=Sæd, Giød¬
ningen nedpløyes, og Overfladen af Jorden forarbeides vel med Harven;
J Foraaret, naar Jorden er ikke alt for vaad, og der indfalder tørt Veyr i
