218
det i mindre end fyrretive Aar, kand groe til en forfærdelig Høyde. Jeg veed
en Allee af dette Slags Træe, anlagt paa et temmelig høyt Sted, hvil¬
ken, uagtet alle Storm=Vinde, har naaet en anseelig Høyde, og tvivles
ikke paa, at de jo kunde have været komne videre, dersom de i Tide havde
været beskaarne og dannede som Gran=Træer. Tykheden af dette Træe er
og saa stor, at deraf ofte kand skiæres Bredder; og meener jeg, at naar de
bevares fra Fugtighed, kunde de være lige saa gode som Gran=Bredder. For
to og tyve Aar siden satte jeg eet, af hvis Stamme, som nu er fire og tyve
Tommer i Giennemskiærelsen, jeg har i Sinde at lade skiære Bredder. Jeg
kiender et andet af samme Art, som har kun staaet elleve Aar, og nu efter
kyndige Folkes Meening, holder tre gode Læs Brænde. Af syv Stykker,
som af sig selv vare opvoxede, og havde neppe staaet i syv Aar, fik man
over ti stærke Læs Brænde, da de vare omhugne.
2) Merker jeg paa dette Træe, at det paa alle Steder got kand voxe.
Det er vel sandt, at en tung Grund er tienligst og best for det, og det groer
derudi med en forunderlig Hastighed, men det kand og komme fort i slet
Jord, skiønt mere langsom. Jeg har selv sat af dem i Jord ikke ulig Løbe¬
Sand, hvor de dog temmelig vel groe, og tiene til Beskyttelse for min Hauge.
3) Har jeg observeret, at dette Træe allermindst iblant alle, skyer
Vinden. J tung Jord merker man fast ingen Forskiæl, enten det voxer
bedækt eller aabent, det er ligemeget; Ja i let Jord stiger det dog mesten¬
deels i Høyden, uagtet alle Vinde. Da ellers Nord=Vest er den skadeligste
Vind for Træerne, saa bestaaer dog dette Træe gierne derimod. Og de som
ved Sæd anlægge nye Ege= og Bøge=Skov, kand visselig ikke finde en bedre
Beskyttelse derfor, imod skarpe Vindes Jndbrud, end i dette Træe. Naar jeg
