219
4) seer paa dette Træes Opfredelse, saa koster det mig mindst Umage.
Det har i sig den Kraft, at det gierne vidt udbreder sin Rod, og det er sandt,
jeg har derudi ikke seet dets Lige, thi det kand vel undertiden løbe over tyve
Alen i Jorden. Dette er Aarsagen, hvorfor mange frygte sig, at bruge
dette Træe til Beskyttelse for Huse, Hauger &c. Men giver ikke denne over¬
flødig udbredende Velsignelse unge Træer nok til at sætte? eller og om man
ikke vil betiene sig deraf, da kand man jo let dæmpe saadan Drift. Naar
man betænker, at det prægtige Jben=Træe fører snart samme Uleylighed
med sig, og at der af Castanie= saavelsom af Nødde=Træer drypper en virke¬
lig Gift, som giør Jorden deromkring uduelig til andre Væxter, saa skal
man let holde dette Træe sin formeente Feyl til gode, hvilken af rette Kien¬
dere ansees for en Dyd. Hvo som nu har Lyst at anlægge og forplante dette
Træe, han finder det overflødigt paa de Steder, hvor høye Træer af sam¬
me Art voxe, og dersom han paa engang vil anlægge en Deel Ymper til
Forplantelse, saa tør han kun lade et enlig staaende Træe afhugge i May¬
Maaned, bedekke Stubben med Leer, og indhegne Roden, saa skal han for¬
undre sig, hvor stærk den skyder ud rundt omkring, og paa tredie Aar
skal udgiøre en liden Skov, hvoraf man efter Behag kand tage unge Plan¬
ter, og forflytte, hvorhen man vil. *) Skulde hertil ikke findes Licbhabere,
og man vilde besvære sig over at sætte saa mange ymper, saa tør man ikkun
*) Dette gaaer an med mange fleere Træer, særdeles naar den overblevne Stub mod
Regnen skiules med et Beeg=Plaster, ja ikkuns med got Leer, da Rødderne runden
omkring skyde utallige Grene, hvis de ikke ligge alt for dybt i Jorden, og om saa er,
kand man med Spaden giøre Aabning her og der. Lettere kand man ikke komme
til Underskov og Plante=Skole. Men det Træe, som dertil udvælges, maae være
frisk og i sin fulde Grøde.
