224
Dyrkelse, og hvor stort et Stykke Land han dertil bør bestemme. Jeg sætter nu
det Fald, at han finder for godt, at dyrke fire Spader Land med rød Klever for at
underholde sine Heste eller Qvæg dermed, frisk eller tørret, har han da ikke allere¬
de en fuldkommen Frugt at vente af denne Jord? Udkræver det vel stor Møye og
Omkostning at anlægge dette Træe, enten med eller uden Rod, som tilforn er viist?
Kand han ikke i det fierde Aar, da han endnu indsamler Klever=Frugten af sit
Land, dømme om den tilkommende Nytte af Træernes Væxt? Jeg forsikkrer, at
dersom han kun ikke lader det fattes paa sin Fliid, hans bemøyelse skal aldrig for¬
tryde ham. Han forestille sig kun den Nytte, som han ufeylbarlig kand have, saa¬
fremt han beslutter og aarlig fortfarer at besætte to Spader Land med dette Slags
Træe tillige med Klever=Frugt, indtil han faaer indrettet tyve Spader Land paa
denne Fod; Er ikke da han eller hans Efterkommere i Stand, af denne Grund,
som efter Landets allerhøyeste Priis, kunde indbringe fem Rixd. at forskaffe sig sin
aarlige Strøelse, og i visse Maader at forsynes med nyttigt Træe? Skulde ikke
en Deel deraf kunde tiene til at sælge, og for de Penge, som deraf indhentes, til¬
forhandles andet Slags Træe: Jeg har bekiendt giort mine Naboer alle disse
Grunde og Opmuntrings=Midler, og de har funden bifald.
Jeg har tilforn erindret, at Vesten= og Nord=Vest Vinde ere de skadelig¬
ste for Træerne, man giør derfor best at udstrække dem mod Østen og Synden,
saa meget som mueligt er, paa det de kunde have nogen Beskyttelse, særdeles i Først¬
ningen, ihvorvel dette Træe allermindst agter Storm=Vinde. Det giøres ikke
heller behov at sætte dem saa tæt som andre Træer, eller altid at sætte dem i Rad,
enhver aaben Platz er god nok for dette Træe; og naar det ikkun først er opstiget
i Høyden, saa skal det ved nye Skud af sin Rod immer meer og meer udbrede sig
til alle Sider, og i tyve Aar frembringe en temmelig god Skov, hvor tilforn maa¬
skee slet intet eller gandske ringe Buskatze har groet.
Glücksburg, den 4 Martii, 1757.
PELAGUS.
