233
ledninger, særdeles i Høst, at befrie denne sure og vaade Grund fra sin ved¬
klevende Fugtighed. *) Skal Jorden bruges til Vinter=Sæd, saa maae
man tillig angribe den, at Sæden kand være nedlagt for Mikkels=Dag, og
giøre saa mange Vandledninger i Ageren, som mueligt er. Den hidsende
Giødning giør her bedre Tieneste, end den kolde. Man maae passe paa
at pløye den, naar man kand, ikke naar man vil, og jo meere den pløyes
jo bedre er det. Det eneste Haab om nogen Frugtbarhed beroer der¬
paa, om man er saa lykkelig, at ved lige holde Render og Aabninger for
Vandet. De sildig modne Erter kand best voxe herudi, besynderlig naar
Slutningen af Sommeren er noget fugtig, da de ikke allene giør Grun¬
den fed og mør, men end og formilder den, saa at naar man derefter saaer
Byg derudi, saa pleyer den at voxe temmelig godt og rigelig at betale Om¬
kostningerne; hvilket paa visse Steder er prøvet med god Fremgang, og
Jorden er derved merkelig forbedret.
Den med sort foreenede leeragtige Jord er derimod langt
skiønnere og bedre, efter sin Egenskab er den vel fugtig, men dens Suur¬
hed brydes og formildes paa nogen Maade ved den Blanding af sort Jord.
Naar dens Glands falder dunkel i det man smører den, saa er Jorden
gandske frugtbar, men naar det klare og steenagtige er forbunden dermed,
7) Dersom i Nærværelsen findes hviid eller graae Sand og Grus, da er den saa
god som Giødning paa det Slags Agre, thi der ved løsnes det haarde Leer, slip¬
pes det overflødige Vand, saa det kand synke igiennem, og giøres tillige Aabning for
Solens Varme, saavelsom Luft for Korn=Rodens subtile Spirer.
