238
synet strax at dømme om enhver Slags Jord, hvad dens Egenskab er, hvor¬
ledes den efter sine adskillige Omstændigheder maae forarbeides og dyrkes,
den maae ligge høy, middelmaadig eller nedrig. Han maae kiende ikke al¬
lene Jordens øverste Skorpe, men end og dens indvortes Beskaffenhed,
paa det han kand vide derefter at indrette sit Arbeide, og give Grunden Giød¬
ning efter dens Fuldkommenhed eller Ufuldkommenhed. Det kand ikke feyle
at saadan Jndsigt i at dømme om Jorden, maae jo indbringe ham stor For¬
deel; thi da sielden en Slags Jord er allene, men ofte i een Egn ere ad¬
skillige Slags tilsammen, og som tiest fast alle Slags Jord her og der i Lan¬
det afvexler det ene med det andet, saa finder en Landmand ved saadan Kund¬
skab en Forsigtigheds=Regel, at han tidligere skal angribe dette Stykke, og
lade det andet endnu hvile, eftersom Jorden og Væyrligt tillader det. Hans
Videnskab og Fliid maae han stedse ansee som nys begyndt og gandske ufuld¬
kommen, paa det at den immer kand voxe og formeeres ved nye Anmerknin¬
ger, og Efterkommerne kand finde Aarsag, at forundre sig derover og sige;
Han har været en ægte=god Landmand.
Glücksburg,
den 4 Febr. 1756.
PELAGUS.
