243
og Kride, som mest udgiør Klintens Massa. Paa dette Sted er Jorden hel¬
ler ikke mindre end fast og tæt; thi baade ved Kanterne, hvor Stykket var
gledet ud, saa og ved Undersøgning formedelst en lang Jern=Bore, som jeg
førdte med mig, fandt jeg Jordens Lauge (Strata) saaledes: en halv Alen
sort Jord, en halv a tre fierdedeel Alen rød Jord, derpaa Sand og Gruus,
eller Leer og Kride. Anledningen til at bore her i Jorden var denne: Jeg
saae, at Vandet i Bæken var mange Steds gandske rød, helst i de Kroge,
hvor det ikke altid løb; jeg sluttede strax, at den Farve maatte komme af de
Particler, som Vandet førde med sig, og at Aarsagen dertil maatte findes
i Grunden, thi den Tiid havde jeg endnu ikke seet Laugene ved den nedsiunkne
Dal; jeg lod derpaa bore og fandt, som jeg har meldet. Af den røde Jord
(naar den ret renses og skilles fra en haard Materie, der findes deri og lig¬
ner forbrændt Jern=Sinder) kand laves en skiøn fiin Farve=Jord, som ved
Behandlings=Maade, kand blive til adskillige Arter; hvoraf herved sendes
nogle Prøver. Jeg er bleven opmuntret til at give mig den Frihed, ved at
læse OLAI WORMIL Epist. No. DCCLIX, hvor han bevidner sin Cu¬
rieusite over den Jydske Farve=Jord, naar han skriver pag. 783 til D.
JAC. MATH. Scanderburgi, ferunt, terram inveniri rubicundam,
sigillatæ æmulam, ejus, data commoditate, si transmiseris particu¬
lam, gratum mihi erit. Heraf gjorde jeg mig den Slutning, at Deres
Høyærværdighed, som ikke er mindre curieux i at opsøge Landets Rarite¬
ter, skulde optage dette Jndsendte lige saa gunstig. No. I. er den røde Jord
i sin første Tilberedelse, No. 2. den samme, naar den bliver brændt, og
bliver altsaa mørkere, og approcherer temmelig den brune Umbra, No. 3.
en lysere Jord=Art, der er en Slags bleg Ocher; No. 4. den samme,
naar den er brændt, og bliver da rødagtig, ligesom all Ocher, der ved Jl¬
