249
nogle Jordiske Partikler, som ved Vandet skal samles, tøres og sættes fast
paa hinanden, vid. J. G. Krugers Naturlehre Parag. 386. seq. Men
denne Steen kand ikke være kommet fra saadan en Fabriqve; den maae en¬
ten have lagt der siden Skabelsen (thi jeg troer vel, at de fleeste om ikke alle
store Stene paa Jordens Overfolde er i Begyndelsen skabte, og ikke siden
avlede) eller og den, efter Natur=Lærernes Meening, maae være kommet
derop ved en forfærdelig Oversvømmelse, hvilket hele Klinten og kunde synes
at vidne om, thi det heel Forbierg er vel af Kride og skinner hviid, men gaaer
man neden under det ved Stranden, da seer man tydelig hvert et Laug af
Kride, graae Leer, rødagtig Leer, smaae sorte Flinte=Stene &c. Nu er
vel Physicorum Meening, at disse Laug, Striæ, skulde bevise lige saa mange
Oversvømmelser; men just Klintens Betragtning trækker mig ud fra denne
Satz. Thi først skulde hvert et Laug vidne om en særdeles Vandflod, og
en Overskyllelse ikkun giøre et Laug, hvor mangfoldige Vandfloder skulde
da Klinten vidne om? Vi veed kun af en almindelig Flod at sige, og maatte
altsaa blive bange for, at vores antagne Tiids=Regning ikke nær skulde slaae
til, til Verdens Alder, ja ikke engang Chinesernes der endnu strækker sig
længere; andet, dersom man vil paastaae, at een eneste Flod har kundet bringe
mange Laug med sig: Vel! saa har jo da Jordens hele Massa eengang
været blød, og udsmeltet ved Vandet, som en tynd Dey, og hvorfor har
da ikke, efter Bevægelsens Love, de tungeste Deele siunket dybest? og hvor¬
fra de mange Laug af Stene saa ordentlig lagt midt i Klinten? Og at Jor¬
den ved Vandet ikke saa aldeles opløses, viser Erfarenhed, at hvor længe
Vandet staaer derpaa, bliver den sielden over en fierdedeel Alen igiennem blødt.
Naar der er Ebbe ved Vester Havet, er Grunden ikke anderledes igiennem
blødt, end at man kand gaae, ride og kiøre halve Mile ud paa Landet; jeg
