250
tilstaaer, at den Vandflod, Moses beskriver os, maae ansees med andre
Øyne, og den Maade, paa hvilket Vandet da udbrød af Jordens Kilder
har saaledes tilredet baade Jordens Overflade og inderste Deele, at Havet
nu omstunder, hvor det løber over et Land, ikke kand efterlade sig saadanne
Fodspor; helst da det gierne sætter en feed og slimagtig Materie paa Bun¬
den, hvorved det hindres fra at æde sig ned i Jorden. Men mig synes dog,
at disse Laug gierne kand regnes fra Skabelsens Tiid af, uden at opdigte
Vandfloders Tal, og at det hører til vor Jords Væsen, at være saaledes
blandet og pakket, baade for Fastheds og Frugtbarheds skyld. Jmellem
disse Lange Bierge ere adskillige Dale, som just ikke har nogen besynderlig
Navn, undtagen tvende, een som kaldes Sød=Avle=Dal. Det er klart,
at den bær Navn af de mange vilde Æble=Træer, som der findes, og tager
jeg neppe feyl, naar jeg meener, at disse Træer have givet Anledning til den
Fabel, som forbemeldte Manusc. fortæller om Klinte=Kongens Have; Nu
har vel et lystig eller taabelig Hoved faret Vild i Skoven paa Biergene, truffen
ind i denne Dal, og faaet fat paa disse vilde Æble, og naar han er kom¬
met til Folk, bildt dem ind at han har vært i en deylig Have.
Een anden Dal, kaldes Grims=Dal; deri ligger den saa kalde¬
de Riste=Steen, hvorom der meldes i en Dansk Poetisk Beskrivelse
over Møen, at under samme Steen en Skat fordum skulde være begravet
og ved en Tyvs Bekiendelse, blevet opdaget. Hvorvidt den Snak om Skatten
kand troes, maae staae ved sit Værd, men hvad Stenen angaaer, da er
der ikke det mindste betydelig paa samme at see. Det er en almindelig graae
Kampe=Steen med Moos begroet, hvori der gaaer langs og tvers nogle
af Naturen dannede Stræger, hvilke skal udgiøre en Ristes Figur. Under
Stenen er i Jorden et Hull, som øiensynlig er giort af en Ræv eller andet
