254
Vandet, finder man adskillige Stene paa Bredden, nogle kalder Jndbyg¬
gerne Rangel=Stene, de er alle runde, glatte og sortegraae af Farve, i hvis
Middelpunkt er en Kiærne af blødere Art, som med Tiden bliver løsnet in¬
den i Skallen og forvolder denne Ranglen. Andre har accurat Skikkelse
og Farve, som smale brune Voxlys, og kaldes Vette=Lys; andre seer ud,
som det kunde være petrificerede Østers og Musling=Skaller, her findes
og Rav i noget sort Tang, men ikkun meget smaae Stykker. Det rareste,
som her neden for sees, er to Merkværdigheder: Først et Kride=Bierg, hvoraf
Vandet udvælder paa en besynderlig Maade i lutter Draaber ligesom taare¬
viis, hvoraf den ogsaa kaldes Græderen. Denne Grædere synes mig ellers
ved sine Taare at spaae Klinten lidet godt, nemlig en med Tiden forestaaende,
Udstyrtning, thi da den er Basis til fleere høye og udhængende Bierge, og
allerede fælder Taare under sin svare Byrde, saa maae den ufeylbarlig, om
den i sin Tiid ret brister i Graad, fattes Kræfter til at bære saa stort et Le¬
geme. Andet, er ikke langt herfra et andet Kride=Bierg, fra hvis øverste
Top en Vandstrøm nedfalder, hen ved to Allen bred, og giør det behagelig¬
ste Vandfald i Verden; paa den hvide Klippe en Crystal=Flod, som med
en behagelig Brusen kaster sig i Havet; saadan et Syn har HORATIUS
forestillet sig paa de lyksalige Eylander han taler om Epod. Ode 16. V. 47.
Montibus altis
Levis crepante lympba desilit pede.
Dette Vand holdes for at være meget mineralsk. Jeg havde ikke Ley¬
lighed at prøve det efter den Maade, som Doct. LANGE, i sin nys udgivne
Bog om de naturlige Vande, foreskriver, men dette har jeg seet, at en Bou¬
teille deraf, som havde staaet over Aar og Dag, var saa frisk og klar, som
om det Nys var taget. Mange, som har drukket deraf, har klaget over Ho¬
ved=Pine, og jeg selv, til min Fortred, har følet slet Virkning deraf; dog vil
jeg ikke umiddelbar tillægge Vandet det, men snarere min Uforsigtighed, thi
