262
ven kand igien optages, af hvilken Aarsage vel Jorden her behøver meere
Giødning, end den ellers havde behov.
No.2. Det haver faldet mig merkeligt dette Aar: At der er iblant
Rugen fundet et Straae med syv Ax, hvilket havde Anseende af en Blomster¬
Qvast; derpaa blev tællet et hundrede tre og firsindstive Rug=Korn; da
der nu ofte af et Rug=Korn kand blive saa stor Zvibel eller Borre, at derpaa
kand findes ti a tolv Straae, saa kunde der af et Korn beregnes et tusend
aatte hundrede og tredive til to tusend et hundrede sex og halvfemsindstive Fold;
her findes ey saa sielden to, tre, fire Ax paa hvert Straae iblant Rugen, men
meere sielden blant Bygget.
No. 3. Her findes høyt til Fields en Art Væxt, som kaldes Fegre,
den opvoxer, som en Rosmarin, dog ey af den Høyde, en Deel deraf bærer
perle=farve Blomster, en Deel gule; og begge skyder sine Rødder vidt ud;
Rødderne af den første Art, som kaldes den ægte, bruger Jndbyggerne til at
farve deres uldene Tøy rød ved, til at giøre samme Farve bestandig, betie¬
ner de sig af en Art Græs, som heder Jevne, der haver en allun=artet Vædske hos
sig; den samme kaages i Vand, hvori Tøyet lægges, og bliver gulagtig; der¬
fra tages og lægges udi det Vand, hvori Fegre=Roden, smaae hakket, er kaaget.
No. 4. Efter troeværdig Beretning haver her været et merkværdigt
Exempel paa, hvad besynderlig Virkning de yderste grønne Knupper paa Eene¬
bær=Træer haver giort, at et Barn, der sund og frisk lagde sig om Somme¬
ren udi Græsset at sove, og opvaagnede Stom, haver ved idelig at tygge, og
sue derpaa faaet sit Mæle igien.
No. 5. En Urt, som falder her og andre Steder i Riget, temmelig or¬
dinair, og kaldes Bierg=knup, bruges her med Lykke, som et medium an¬
